I grænselandet må de vente

I det sønderjyske grænseland er indbyggerne vant til ubesværet at kunne krydse grænsen og fejringen af Genforeningen er paradoksalt nok bremset af den lukkede grænse

Haender LOGO

I Sønderjylland savner de deres naboer: tyskerne, som bor på den anden side af grænsen. De udenlandske nummerplader på vejene er forsvundet, lyden af tysk i gågaderne er forstummet, og det er snart længe siden, at de har kunnet besøge deres tyske familiemedlemmer på den anden side af grænsen. Normalt krydser både nordtyskere og sønderjyder uhindret frem og tilbage over grænsen, ligesom turister og kulturelle arrangementer foregår på kryds og tværs i grænselandet. Derfor har regionen også været påvirket både menneskeligt, økonomisk og kulturelt under nedlukningen. Information er taget til området for at tale med de berørte. Første stop er Aabenraa, hvor projektkoordinatoren Kirsten Suhr Skovse har oplevet grænselukningens konsekvenser for kulturen.

Et stort slag for mindretallet

I præcis 100 år har Sønderjyllands genforening med Danmark været en vigtig historisk begivenhed, og derfor var der i år lagt an til en stor national fejring af jubilæet. Som en del af fejringen skulle 5.000 børn fra de 43 danske mindretalsskoler i Sydslesvig have krydset grænsen til Danmark i uge 20 for at besøge 70 danske folkeskoler, friskoler og efterskoler. Mange af børnene skulle bo hos danske familier og på den måde komme helt tæt på dansk kultur. Nu er det aflyst. Det fortæller Kirsten Suhr Skovse, som arbejder i Dansk Skoleforening for Sydslesvig, og som er projektkoordinator på UngGenforening, som projektet bliver kaldt. Til daglig bor hun i Flensborg, 35 km herfra. Hun er dansk statsborger, og den dag, Information møder hende, har hun krydset grænsen til Danmark for første gang i to måneder.

Den 14. marts

Den 14 .marts lukkede statsministeren nemlig de danske grænser og dagen efter fulgte Tyskland trop og lukkede grænsen til Danmark. Indtil nu har meddelelsen været, at regeringen senest den 1. juni vil melde ud omkring en eventuel åbning af grænserne. For det danske mindretal i Tyskland var det en stor skuffelse, at grænsen netop blev lukket den 14. marts, fortæller projektkoordinatoren. Det var nemlig på præcis samme dag, 100 år tidligere, at Sydslesvig stemte sig til Tyskland, og danskerne i området dermed ikke kom hjem til Danmark.
Kirsten Suhr Skovse har foreslået at mødes på Genforeningspladsen midt i byen. For kort tid siden var det en p-plads, men i anledning af 100-året for genforeningen har Aabenraa Kommune gennemført en stor renovering af pladsen. Der er blevet lagt nye fliser, opstillet bænke og et enkelt sted er en kobberskinne med ordene ’100-året for genforeningen’ lagt ned.

Et stort, levende og vitalt mindretal

Foreningen har aldrig før sendt alle børn fra mindretallet afsted samtidig, og netop størrelsen på projektet var vigtig. »Vi ville lave ét stort slag. 5.000 elever, dét kunne man ligesom forstå. Det skulle markere over for danskerne, at der stadig er et stort, levende og vitalt mindretal på den anden side af grænsen,« siger Kirsten Suhr Skovse, og pointerer, at det er vigtigt, at danskerne ved, at mindretallet findes. »Mindretallet er med til at gøre Danmark større, både geografisk og kulturelt. Det er med til at vise, hvad et sundt grænseforhold og en grænseregion kan give et land af kulturelle værdier. Arrangementet ville have åbnet døren for en forståelse for det at være en del af et mindretal syd for grænsen,« siger hun.

Once in a life time

Det er uvist om det store projekt vil blive gennemført næste år, men uanset hvad får det ikke samme slagkraft. »Det bliver svært at kickstarte den store fortælling omkring genforeningen og mindretallet næste år. På det tidspunkt vil den historiske kontekst omkring arrangementet være udvandet. Det er once in a life time, og derfor er der rigtig ærgerligt, vi ikke kan gøre det som planlagt,« siger hun. Selv om eleverne ikke kommer afsted i samlet flok, er Kirsten Suhr Skovse ikke for alvor bekymret på deres vegne. De kommer til Danmark på udveksling flere gange i løbet af deres skoletid, og uanset hvad er der etableret utrolig mange partnerskaber, som ikke var der før,« forklarer hun. »Det afgørende er ikke, at det bliver én stor begivenhed, og at alle danskere hører om det. Det vigtigste er mødet mellem børn og unge på hver side af grænsen – at de får en oplevelse, de husker,« siger hun.

6.000 fodspor

På den nyanlagte Genforeningsplads samledes mange danskere fra 1864 til 1920, da området var tysk. De lyttede til den sønderjyske politiker H.P. Hansens taler, og 6.000 fodspor i de nye fliser symboliserer netop folkemængden, der kæmpede for danskheden. Kirsten Suhr Skovse sætter sig ind bag rattet i skoleforeningens hvide varevogn. For at krydse grænsen til Tyskland skal hun vise dokumentation for, at hun er bosiddende i landet og arbejder der. Det virkede for hendes danske kollega den anden dag, så det skal nok gå, siger hun og kører afsted.

Skrevet af Solveig Helles Eriksen i Information d. 18 maj 2020